Børnekor i Ubberup valgmenighedHer i efteråret har syv piger i alt sunget og leget i kirkerummet hver onsdag sammen med korleder Lone Wermblad. Det legende kor har vi valgt at kalde det, fordi vi uden det rent sanglige også lægger vægt på leg og drama. Koret holder pause i december, men mødes igen onsdag d. 18. januar fra kl. 16-17. Koret er primært for børn fra 0.-3 klasse, og man skal minimum være fyldt 5 år. Vi slutter af hver gang med saftevand, lidt mundgodt og fortælling. Der er mange gode grunde til at synge i kirkekor: Du får lært at synge. Du lærer noget om noder og rytmer. Du lærer at synge spændende sange. Både klassiske og rytmiske. Du får lært at optræde for andre. Du lærer at synge dig glad. Du får lært at samarbejde, at koncentrere dig og at lytte til andre. Der er en mindre brugerbetaling pr. barn. Vi kan sagtens være flere så ring eller skriv til præsten, hvis du har lyst at være med: Marianne Aagaard Skovmand tlf. 59507008 eller mail: ubberupvalgmenighed@mail.dk. Hyggeeftermiddag med sang og helligtrekonger. Lørdag d. 3. marts medvirker koret ved en familieeftermiddag, hvor der også bliver sangworkshop mm for hele familien. Temaet bliver som det ser ud lige nu Helligtrekonger. Vi sender invitationer ud til alle valgmenighedens børn og vores kormedlemmer medio februar. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen!
|
||
![]() |
||
|
||